I 1969 spadserede The Beatles over fodgængerovergangen på Abbey Road i London. I 1989 på grænseovergangsstedet Bornholmer Straße i Berlin, drejede oberstløjtnant Jäger på sin tjenestetelefon en småkold novemberaften det nummer, der samme nat reelt førte til Berlinmurens kollaps. Og en varm sensommerdag i 1984 landede en engel i Studsgade 3 i Aarhus! Der findes datoer og øjeblikke, tilsyneladende ubetydelige og usammenhængende begivenheder, som vi først senere kan se den indre sammenhæng i og forstå den dybere betydning af.

Da vi dengang i sensommeren 1984 åbnede en af de første nye caféer i Aarhus og kaldte den Café Englen, var det – ud over en luftig drøm – svært klart at se, hvad vi egentlig havde gang i, hvad en café egentlig var, og hvordan sådan en skulle se ud. Selvom det tog lang tid at finde det, var Englens navn ikke tilfældigt. Rundt om hjørnet lå jo allerede Paradiset: den gamle Paradisgade og biografen øst for Paradis. Så vi følte os ligesom hjemme. Og over porten ind til Café Englen hænger der faktisk en stor jugendstil-engel i gips. Han ser lidt alvorlig ud, men han har også hængt der siden 1914! Og det var jo det, vi ville – en alvorlig engel og en seriøs café.

Så Englen blev slet ikke grundlagt. Nej, den lettede lige fra starten. Ville flyve! Lidt kluntet måske i starten, krævede et langt tilløb, men pludselig løftede den sig smuk som en sky over byen. Fra den allerførste start var caféen tilknyttet luftens element – sensommerens himmel over Aarhus. Det flygtige, skyerne, lyset, universet, stjernerne og uendeligheden. Det er efterhånden mange år siden. For unge mennesker i dag nok et liv og en evighed siden.

1984!

1984! Et sjovt årstal i øvrigt. Titlen på en kultroman af George Orwell fra slutningen af 40’erne. En skræmmende fremtidsroman om et overvågningssamfund, der ventede os engang i 80’erne. Men hvori der netop også fandtes en smuk beskrivelse af en gammeldags café. En niche i tiden. Et sted der lå uden for Big Brothers kontrol. Et fristed, et åndehul – tankefrihedens, drømmenes og kærlighedens sted.

1984 var også den sommer i Aarhus, hvor Lars H.U.G. slog igennem med City Slang, og hvor Peter A.G. gik med hunden gennem byen og havde røget en stråhat, mens han slingrede ned ad Vestergade. Og det var den sommer, hvor Anne Dorte Michelsen og Tøsedrengene sang iiin-dianer... søn af alt der gror, vand og ild og jord. Musikken havde sat Aarhus på landkortet, og englene svævede såvel i Himlen over Berlin som over Aarhus. De sure og syrede 70’ere var ved at være overstået, alting svævede. En let og fri stemning af nye muligheder herskede – små fine revner var begyndt at tegne sig i betonen.

Engle var virkelig blevet in i 80’erne. Beat- og punkdigterne havde sunget om dem. Dan Turèll havde fortalt, hvordan han var besvimet ved skolemorgensangen, da han første gang hørte Lysets engel går med glans gennem himmelporte. Også hos Michael Strunge vrimlede det med engle, og Pia Tafdrup havde året i forvejen udgivet digtsamlingen Når der går hul på en engel. Også i 80’ernes film dukkede der pludselig engle op de mest uventede steder. Blandt billedkunstnerne blev det moderne at tale om det transparente og det sublime. Og selv kapitallogikerne var begyndt at tale om metafysikken. Så Englen både ramte og satte faktisk stilen dengang i 80’erne.

Englen har da også for længst fået sin egen plads i kulturen. Englen har været inspirationssted for flere noveller, romaner – ja, selv en krimi. Men også film, digte og sange. Jeg troede, du var hos Mikael... sang Souvenirs, og så gik i over på Englen.

Cafeerne kommer

Før Café Englen hed stedet Øltønden og var blevet lukket af politiet. Det var en bodega fra de mørkebrune 70’ere med træpaneler på væggene – hjemsted for de aarhusianske rockere. Med små matterede ruder af plexiglas ud mod gaden. De blev alligevel smadret hver anden weekend! Alt inventaret var boltet fast i gulvet: Her skulle ikke flyttes noget. Latinerkvarteret var bestemt ikke et sted for sarte sjæle dengang i de spæde 80’ere!

Men cafébølgen var begyndt at rulle ind over landet. Café Sommersko var åbnet i København, og Casablanca havde åbnet sine døre et par år forinden. Begge inspireret af de parisiske brasserier. Vi ville det dog lidt anderledes. Vi havde en forestilling om en café, som var inspireret af de gamle klassiske centraleuropæiske litterære caféer i Berlin, Prag, Wien og Budapest: Wiener-caféen med dens utal af kaffespecialiteter, honningtunge Sachertorter og avisstativer. Ikke glas og stål, marmor, zink, messing, ædle træsorter. Og ja – masser af spejle.

Vi måtte selv designe alt fra bunden: bar, borde, stole osv. Vi designede blandt andet et helt nyt cafébord – en fusion mellem bodegafællesskabets fastboltede langbord og de små franske runde caféborde. Det blev til det velkendte ottekantede Englebord, som stadig har sin plads på caféen. Her kunne man både sidde alene med sin avis og rykke flere sammen i rundkreds!

Luft under vingerne

Da der endelig gik hul på Englen, blev det en snakkecafé. Måske var det alt sammen pigernes skyld! For i 80’erne var pigerne for alvor begyndt at gå i byen – ikke kun som jaget vildt efter mørkets frembrud sidst på diskotekerne – men alene eller sammen med hinanden. Caféen var blevet det nye mødested – storbyens nye samtalekøkken.

Morgenerne var caféens primetime. Med et nyt udvalg af kaffe, hvis navne lød som en fanfare: au lait! cappuccino! espresso! Og naturligvis lune croissanter, friskpresset juice og ikke mindst aviser fra nær og fjern, mens byen vågnede. Det var også Englen, der først introducerede brunchen i det aarhusianske caféliv. I Berlins studentercaféer i Bleibtreustraße havde vi allerede længe før murens fald oplevet, hvordan man kunne spise Bauernfrühstück fra tidlig morgen til langt op ad dagen! Englebrunch blev et begreb og blev ledsaget af Brunch Bauernschmaus med pumpernickel og sauerkraut, og den eksklusive Orientekspressens brunch med champagne og ægte russisk belugakaviar!

Selveste Tante Berlinger kom rejsende fra København for at anmelde fænomenet!

Og på menukortet legede vi bevidst med poetiske fejlskrivninger. Vi tilbød fritløbende morgenæg eller den berømte hiiimmbærtærte! Der var naturligvis altid en fiffig gæst, der skulle gøre opmærksom på stavefejlene. Vi undskyldte troskyldigt og lovede at forbedre os – i stedet lavede vi endnu mere rav i den!

Kulteren på Englen

Fra begyndelsen lagde caféen rum til et væld af kulturelle arrangementer: kunstudstillinger, digtoplæsninger, koncerter i gårdhaven, DJ’s, filosofisk café med snak om kunst, film, lyrik, humor, drageflyvning, fodbold eller chokolade – for blot at nævne nogle. Og i august 1985 debuterede en skolelærer ved navn Finn Nørbygård i gårdhaven!

Fra lukkede poetiske nattesæder med en lille kreds af stamgæster og ansatte blev kulturselskabet SWUNG stiftet. Med caféen som udgangspunkt ville SWUNG sætte kulturelt sving i byens rum. Det gav fødsel til en række enestående kulturelle arrangementer i det aarhusianske kulturliv.

Det var blandt andet SWUNG, der den allersidste sommer i august før årtusindskiftet 2000 gjorde Café Englen til centrum for en enestående historisk event med Godnathistorier til det 20. århundrede. Hver aften i en uge læste syv Aarhus-forfattere, anbragt i en gammel øreklapstol i caféens gårdhave, deres egen og til lejligheden skrevne godnathistorie til byen og det gamle årtusinde. Fra gårdhaven blev historierne radiotransmitteret til udvalgte steder, torve og pladser i byen, ventesalen på Aarhus Banegård, fødeafdelingen på Kommunehospitalet, forskellige busstoppesteder, taxaholdepladser – og via internettet til resten af verden og universet!

Englene & gæsterne

At være ansat på Café Englen er noget særligt. Når man bliver ansat på Englen, bliver man på forunderlig vis selv til en engel. Der sker ikke kun en ydre forvandling, når man gør sig klar, før man flyver op i baren og retter ryggen: En mild aura af imødekommende tjenestevillighed og venlig opmærksomhed breder sig fra et sted mellem skulderbladene.

Vi har ikke længere kontakt med alle de gamle ansatte. Så ligesom i middelalderen er englenes rigtige antal umuligt at fastslå. I dag er de spredt ud over verden, men indimellem dukker der pludselig en engel op i det offentlige rum – i radioavisen eller på skærmen i morgen-tv. Faktisk vrimler det med engle overalt, specielt i mediernes og de kulturelle zoners tynde luftlag.

Men hvad med gæsterne? Der findes faktisk gæster, der har været her fra den første dag og aldrig siden har forladt os. Den faste plads, samme klokkeslæt, det samme bord, den samme kaffe – med den særlige samme portion mælk eller sukker. Ingen nævnt, ingen glemt!

For der har været gæster, for hvem Englen var en åbenbaring! De har ikke blot fået en kop kaffe. For et ukendt antal mennesker har Café Englen været et afgørende, betydningsfuldt sted på et betydningsfuldt tidspunkt i livet. Måske var det her, lynet slog ned. Måske var det her, ved det ottekantede bord, han mødte hende! Eller hun sendte ham det engleblik, han aldrig vil glemme, og som for altid har ændret historiens gang og universets konstellation. Nogen har på Café Englen mødt kærligheden, deres livs kærlighed! Ifølge vores litterære kilder ikke kun den himmelske, men også den jordiske – Skønt man skulle tro det umuligt på de små toiletter!

På caféen har man ikke blot stillet sulten eller slukket tørsten, men har set lyset, er blevet begejstret, har tænkt store tanker, fået geniale idéer eller himmelske åbenbaringer. Eller måske blot hævet sig lidt over hverdagens trummerum med en avis og en kop kaffe. Svævet lidt over hverdagen.